Synsvinkel
Konstruktionen af synsvinkelbuerne udnytter, at en periferivinkel i en cirkel er halvdelen af centervinklen der spænder over det samme buestykke af cirklen. Konstruktionen er antydet for den blå synsvinkelbue.
Synsvinkel
Licens: CC BY SA 3.0

En synsvinkel er i geometri den vinkel, hvorunder et linjestykke \(AB\) ses fra et punkt \(P\), det vil sige vinklen med toppunkt i \(P\) og med et ben gennem hvert af linjestykkets endepunkter \(A\) og \(B\).

Det geometriske sted for punkterne i den euklidiske plan, hvorfra et givet linjestykke \(AB\) ses under den samme vinkel \(v\), er to symmetriske cirkelbuer, hvori \(AB\) som korde afskærer en bue på \(2v\). Disse cirkelbuer kaldes synsvinkelbuer og siges at rumme vinklen \(v\).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig