Parallelepipedum. Sidelængderne a, b, c og højden h er indtegnet.

.

Et parallelepipedum er i geometri et polyeder, der er begrænset af seks planer, som to og to er parallelle. Det indeholder seks sideflader, der alle er parallelogrammer, og det har otte hjørnespidser og tolv kanter.

Faktaboks

Etymologi

Andet led kommer fra græsk epipedon 'flade'.

Et parallelepipedum er et firesidet prisme. Et retvinklet parallelepipedum, også benævnt en kasse, er et prisme, hvor alle seks sideflader er rektangler.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig