En fundamentalgruppe er et matematisk begreb indført af den franske matematiker Henri Poincaré i 1895. I et topologisk rum, eksempelvis en mangfoldighed, betragter man alle lukkede sammenhængende kurver, der begynder og ender i det samme punkt, såkaldte løkker i det topologiske rum. Man definerer produktet af to sådanne løkker ved at gennemløbe dem efter hinanden. Regnes to løkker for ens, når de jævnt kan deformeres over i hinanden, opstår der herved en gruppe, som kaldes fundamentalgruppen af det topologiske rum. Denne gruppe er af afgørende betydning i topologien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig