Spejling er i matematik en afbildning i planen eller i rummet, som fastholder en linje i planen (henholdsvis en plan i rummet) og på symmetrisk vis ombytter punkter i de to halvplaner (henholdsvis halvrum) bestemt af den fastholdte linje (henholdsvis den fastholdte plan). En spejling bevarer afstande og vinkler, men vender orienteringen af figurer.

Faktaboks

Også kendt som

bilateral symmetri

Fysik

I fysikken er spejling en symmetritransformation, der finder anvendelse på visse kvantemekaniske systemer. Med spejlpunktet som nulpunkt i et treretvinklet koordinatsystem i rummet indebærer en sådan transformation, der ofte benævnes en paritetstransformation, at alle systemets koordinater \((x,y,z)\) ombyttes med \((-x,-y,-z)\). I matematisk forstand er dette en inversion mht. nulpunktet i det tredimensionale rum; transformationen er ensbetydende med en sædvanlig spejling i fx \((x,y)\)-planen efterfulgt af en rotation på 180° omkring \(z\)-aksen. Ved paritetstransformationen overgår en højreskrue til en venstreskrue.

Mange kvantemekaniske systemer vil opføre sig ens før og efter en spejling. I 1957 påviste den kinesiskfødte amerikanske fysiker Chien-Shiung Wu (1912-1997), at dette ikke gælder radioaktive betahenfald. Hendes opdagelse fik dybtgående konsekvenser for forståelsen af den naturkraft, der benævnes den svage vekselvirkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig