Fejl, matematisk term, som i numerisk analyse er betegnelse for forskellen mellem korrekt og beregnet størrelse; fejl regnes med fortegn. Den absolutte fejl er den målte eller beregnede værdi, minus den sande værdi. Den relative fejl er den absolutte fejl divideret med den sande værdi; hvis fx en stangs sande længde er \(3,10\) m, og den måles til \(3,12\) m, så er den absolutte fejl \(0,02\) m og den relative fejl er \(0,02/3,10 = 0,0065\) (\(0,65\%\)).
Fejl klassificeres i fire grupper: målefejl, trunkeringsfejl, afrundingsfejl og ophobede fejl.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.