Matematik. Illustration af funktionsbegrebet fra en basisbog for 4. klasse fra 1976.

.

Matematik. Udsnit af en regnebog for 2. klasse fra 1958.

.

Matematik (inkl. regning) har været et undervisningsfag siden de ældste civilisationer. Fra 3. årtusinde f.v.t. indgik matematikundervisning i skriverskoler i Mesopotamien og Egypten. I antikkens Grækenland spillede undervisning i teoretisk matematik tidligt en vigtig rolle i dannede lag. I studiet af de frie kunster, skabt i den hellenistiske periode og videreført i klosterskoler og universiteter langt op i middelalderen, havde matematiske fag en central plads.

Matematikundervisning har altid haft to sider: dels en teoretisk side uden umiddelbart praktisk sigte, ofte henvendt til et mindretal, dels en side rettet mod matematikkens anvendelse på andre felter, for en bredere kreds. Med tiden er mere vidtgående matematikundervisning kommet en voksende andel af verdens befolkning til gode. Siden 1970'erne kan man tale om en international strømning i retning af "matematik for alle". Bagved ligger en overbevisning om matematikkens stigende betydning i samfundet som helhed, såvel for adskillige videns- eller praksisområder som for almen samfundsmæssig og kulturel indsigt.

Også i Danmark er der blevet undervist i matematik i mange hundrede år, i middelalderen og renæssancen primært på privat eller lokalt initiativ. Siden fremkomsten af statslige skoleforordninger i begyndelsen af 1700-tallet har matematik optrådt i læseplanerne på alle undervisningstrin. Ud over regning med et praktisk sigte var matematikundervisning dog indtil nyere tid forbeholdt de øvre trin. Dette ændredes fra 1960'erne, hvor almene matematiske begreber samt videregående emner kom på skemaet for alle elever.

I 1900-tallet har der i mange lande været bestræbelser på at analysere matematikundervisning og -tilegnelse både teoretisk og empirisk. Fra 1960'erne er denne omfattende forsknings- og udviklingsvirksomhed blevet samlet til et nyt videnskabsområde, matematikkens didaktik, repræsenteret på universitetsniveau i mange lande, herunder Danmark. Denne udvikling er bl.a. stimuleret af The International Commission on Mathematical Instruction (ICMI) oprettet i 1908.

Undervisning og læring

Matematikundervisning kædes sammen med matematiklæring, så undervisning og læring er to sider af samme sag. Undervisning er lærerens perspektiv, og læring er elevens perspektiv. Den fremherskende opfattelse af hvordan læringen sker i matematik, er det konstruktivistiske læringssyn, som indebærer, at eleven selv skaber (konstruerer) sin matematiske forståelse, i modsætning til for eksempel at få 'påduttet' færdige ideer. Lærerens opgave er at understøtte denne proces hos eleven gennem undervisningen, samt at lede eleven i den retning, som målene for undervisningen tilsiger.

Ud over at hjælpe eleven til at skabe (konstruere) den matematiske forståelse, der omfatter begreber, ideer og sammenhænge, skal undervisningen også inspirere til, understøtte og fremme elevens udvikling af matematiske kompetencer.

I princippet medfører et bestemt læringssyn, som for eksempel det konstruktivistiske, ikke automatisk en bestemt måde at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på.

Læringssynet er synet på, hvordan selve læringsprocessen foregår. Dette er strengt taget uafhængigt af, hvordan undervisningen tilrettelægges. Men et bestemt læringssyn kan føre til design af undervisning, som lægger vægt på særlige hensyn. For eksempel vil undervisningen indenfor det konstruktivistiske læringssyn gerne være tilrettelagt sådan, at eleverne har gode muligheder for selv at være aktive, for at fremme læreprocesserne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig