Aksel Frederik Andersen var en dansk matematiker. Han disputerede 1922 med en afhandling om Cesàro-summabilitet, et emne inden for teorien om uendelige rækker, som han i øvrigt genoptog 35 år senere. Andersen var professor ved Den Polytekniske Læreanstalt i perioden 1930-60 og fik som medforfatter af lærebøger (mest kendt blev "Andersen & Mogensen") stor betydning for dansk matematikundervisning.