Christian Ramus var en dansk matematiker, magisterkonferens i 1832, samt professor ved Københavns Universitet fra 1834; brorsøn til ovennævnte Chr. Ramus. Han underviste allerede fra 1831 i matematik på Polyteknisk Læreanstalt og blev fastansat her fra 1838. Ramus forskede i kædebrøksteori og analyse og var forfatter til en del lærebøger til universitetet og skolen. Lærebøgerne og hans undervisning var i en stringent, klar og noget tør stil. Ramus stillede store krav til de studerende og medvirkede til en højnelse af niveauet af dansk matematik.