Jean Dieudonné var en fransk matematiker, uddannet ved École normale supérieure i Paris. Dieudonné var ansat i Nancy 1937-52, og efter et længere ophold i USA blev han i 1959 professor ved Institut des hautes études scientifiques i Bures sur Yvette uden for Paris. I årene 1964-70 var han professor ved universitetet i Nice. Dieudonné var aktiv i forfatterkollektivet Bourbaki og besad en omfattende viden inden for meget store områder af matematikken, bl.a. udmøntet i Élements d'analyse i ni bind (1968-82).
Jean Dieudonné
Faktaboks
Jean Dieudonné
- Født
- 1. juli 1906
- Død
- 29. november 1992
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.