Faktaboks

Pierre-Simon Laplace

Pierre-Simon, marquis de Laplace

Født
23. marts 1749
Død
5. marts 1827

Pierre Simon Laplace studerer sin Mécanique céleste, hvori han gav en analytisk løsning af mange problemer angående Solsystemet under anvendelse af Newtons teorier. Litografi fra ca. 1840.

.

Pierre-Simon Laplace var en fransk matematiker og fysiker; den mest indflydelsesrige franske matematiker omkring 1800.

Pierre-Simon Laplace blev medlem af Académie des sciences i Paris i 1773 og var i revolutionstiden lærer ved École polytechnique og et fremtrædende medlem af kommissionen, der fastlagde metersystemet. Han deltog i politik og var indenrigsminister i seks uger under Napoleon og fra 1803 præsident for Senatet. Ludvig 18. gav ham titel af marquis.

Som en sen eksponent for oplysningstiden var Pierre-Simon Laplace tilhænger af en deterministisk verdensanskuelse: Verdens gang kan forudsiges af et væsen (Laplaces dæmon), som kender tilstanden af alle Universets partikler til et bestemt tidspunkt. Da vi imidlertid ikke kender denne tilstand fuldstændigt og ikke har tilstrækkeligt matematisk værktøj, må vi ifølge Laplace hyppigt ty til sandsynlighedsteori. Hans ofte teknisk komplicerede matematiske studier af partielle differentialligninger, differensligninger, kuglefunktioner, Laplacetransformationen, Laplaces ligning m.m. tjente alle det formål at indordne naturfænomenerne under den matematiske analyse. Næsten hele hans omfattende produktion falder inden for sandsynlighedsregning og celest mekanik, hvor han især er kendt for sit bevis for Solsystemets stabilitet og Kant-Laplaces hypotese for Solsystemets dannelse. Den blev sammenfattet i de to hovedværker Mécanique céleste i 5 bd. (1799-1825) og Théorie analytique des probabilités (1812).

I 1770'erne samarbejdede Laplace med Lavoisier om varmeteori, og fra 1805 blev fysik, især lydbølger og kapillaritet, et centralt emne i Laplaces forskning, bl.a. i samarbejde med Berthollet.

Pierre-Simon Laplace ønskede at forklare alle naturfænomener ved hjælp af gravitationslignende kræfter mellem stoffets molekyler og forskellige fluida. Denne såkaldte Laplacianske fysik øvede stor indflydelse på den yngre generation af franske matematiske fysikere, men blev gradvis forladt omkring 1830.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig