Zentralblatt für Mathematik er et matematisk referattidsskrift, som hvert år udgiver anmeldelser og referater af ca. 50.000 matematiske bøger og artikler. Zentralblatt blev grundlagt i 1931 af O. Neugebauer, som i 1934-38 tog redaktionen med sig til København under sin flugt fra nazistyret. Før og efter har redaktionen ligget i Tyskland. Der udkommer årligt 24 bind og et indeks. Zentralblatt Math findes også i en online-udgave.