En differensmaskine var en maskine udtænkt i 1820'erne af Charles Babbage til udregning og trykning af tabeller over matematiske funktioner (fx sinustabeller). Princippet i maskinen bygger på differensregning. På grund af urealistiske krav til nøjagtighed lykkedes det kun Babbage at få fremstillet dele af den komplicerede mekanisme. Derimod blev en mindre differensmaskine fremstillet i 1854 af svenskeren Georg Scheutz (1785-1873) på grundlag af Babbages beskrivelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.