Supremum, (af lat. supremus 'højest', superlativ af superus), øvre grænse, matematisk begreb, der generaliserer maksimum eller størsteværdi. Ved supremum for en mængde B af reelle tal, betegnet sup B, forstås det mindste overtal for B. At et sådant altid eksisterer, blot der findes overtal, dvs. tal c større end eller lig ethvert tal i B, kaldes supremumegenskaben. Det er et af de mulige kendetegn på, at de reelle tal er "uden huller" i modsætning til fx de rationale tal.

Infimum eller nedre grænse svarer til supremum, blot med alle ulighedstegn vendt. De to begreber overføres umiddelbart til andre ordninger, se ordnet mængde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig