E-mærkning er anbringelsen af et specielt udformet e på færdigpakkede varer som tegn på, at nettoindholdet i pakningen er korrekt i overensstemmelse med EU's regler. Myndighederne i det land, hvor pakningen foregår, skal give tilladelse til, at pakkevirksomheden må e-mærke sine pakninger, og løbende føre tilsyn med, at virksomheden overholder bestemmelserne.