Lux. Sammenhængen mellem de forskellige lystekniske enheder kan anskueliggøres ved at betragte en enhedskugle med radius 1 m. I centrum placeres en lyskilde med en lysstyrke på 1 candela (cd), i praksis svarende til et stearinlys. Betragtes et overfladeudsnit af kuglens inderside på 1 m2, vil dette udsnit have en belysningsstyrke på 1 lux (lx). Lysstrømmen fra lyskilden i kuglens centrum til udsnittet på kuglens overflade vil være 1 lumen (lm).

.

Lux er en måleenhed for belysningsstyrke, dvs. lysstrøm per arealenhed, illuminans, med symbolet lx.

Faktaboks

Etymologi

Ordet lux er latin og betyder 'lys'.

1 lx = 1 lm/m2, hvor lm er lumen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig