Metersystemet, enhedssystem baseret på enhederne meter og kilogram; indført i Danmark ved lov fra 1907 og med en overgangsordning gældende 1910-16. Systemet blev senere videreudviklet til SI-systemet. Idéen til metersystemet opstod under Den Franske Revolution (se metrologi), og de første normaler blev i 1799 deponeret i republikkens arkiver i Paris.

I 1832 foreslog C.F. Gauss et udvidet system baseret på centimeter, gram og sekund, det såkaldte cgs-system; i 1901 foreslog Giovanni Giorgi (1871-1950) en udvidelse med elektriske enheder, men først i 1946 blev det såkaldte MKSA-system vedtaget af Meterkonventionens lande. I 1954 udvidedes MKSA med kelvin og candela og fik navnet SI.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig