Ort er en gammel dansk angivelse for en fjerdedel af mønt- og vægtenheder.

Faktaboks

Etymologi

Ort kommer af middelnedertysk ort 'fjerdedel', egentlig 'vinkel', samme ord som ort 'sted'.

Den præcise betydning af en ort har varieret gennem tiden. Inden for møntvæsenet blev ort i Danmark hyppigst brugt i sammensætningen ortsdaler, som var lig 1/4 rigsdaler eller 24 skilling. Mønten blev præget i Danmark-Norge i perioden 1731-1788 og kaldtes rigsort.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig