Pund, 1) gammel vægtenhed, der siden antikkens Rom er blevet anvendt i flere lande. I Danmark blev pund anvendt i middelalderen og frem til metersystemets indførelse i 1907. I Christian 5.s lov om mål og vægt fra 1683 blev det danske pund af Ole Rømer defineret som vægten af 1/62 kubikfod rent vand (499,7 g). I samme lov blev det fastsat, at pundet opdeltes i 16 unser a 2 lod a 4 kvintin. I 1839 blev det danske pund knyttet til det franske kilogram, idet et pund blev sat lig med 500 g. I 1861 indførtes en ny underopdeling af pundet baseret på titalssystemet, hvorefter pundet opdeltes i 100 kvint a 10 ort.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pund kommer af latin pondo, af pondus 'vægt'.

Sideløbende med det danske pund anvendtes frem til 1873 et kølnerpund til vejning af guld, sølv og ædelstene. Desuden anvendtes frem til 1868 et apotekerpund til vejning af medicinalvarer. Mens kølnerpundet siden 1683 var defineret som 16/17 danske pund (470,3 g), var apotekerpundet fastsat ud fra pundet i Nürnberg (357,9 g) helt frem til 1858, da det blev omdefineret til 3/4 danske pund (375,0 g). Se også libra, pound og tabel til metrologi.

2) navn på møntenheder i Storbritannien (se pund sterling) og Irland (punt), begge steder forkortet £. I Irland fulgte man fra 1920'erne den britiske inddeling i 20 shillings a 12 pence og gik i 1971 over til decimalsystemet, 1 punt a 100 pence, samtidig med Storbritannien. Det irske punt blev i 2002 afløst af euro (1 euro = 0,79 irsk punt).

Møntenheden pund er endvidere anvendt i enkelte middelhavslande, fx Cypern, Egypten, Libanon og Syrien, mens man i Malta og Tyrkiet bruger betegnelsen lira synonymt med pund (se libra).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig