Troysystemet, gammelt engelsk og amerikansk system af vægtenheder anvendt i middelalderen og frem til slutningen af 1900-t. til vejning af ædelmetaller og ædelstene. Systemet består af enhederne grain, pennyweight, troy ounce og troy pound: 1 grain = 64,79.891 mg 1 pennyweight = 24 grains = 1,555 g 1 troy ounce = 20 pennyweights = 31,10 g 1 troy pound = 12 troy ounces = 373,2 g.

Troysystemet er sandsynligvis opkaldt efter den franske by Troyes, som i middelalderen var et vigtigt handelscentrum. I England blev troysystemet i 1878 knyttet sammen med handelspundet, avoirdupois pound, ved relationen: 1 troy pound = 144/175 avoirdupois pound. I 1963 blev troysystemet knyttet til SI-systemet, idet 1 grain blev sat lig med 64,79.891 mg.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig