Unse, (af lat. uncia 'en tolvtedel'), gammel dansk vægtenhed anvendt i middelalderen og frem til midten af 1800-t. Ved vejning af almindelige handelsvarer anvendtes frem til 1861 en unse defineret ved: 1 unse = 1/16 pund (31,2 g). Ved vejning af medicin anvendtes frem til 1868 en unse defineret ved: 1 unse = 1/12 apotekerpund (29,8 g indtil 1858; 31,3 g fra 1858 til 1868). Se også pund og ounce.