Caisson, kasselignende konstruktion med vægge og bund opbygget af jernbeton. Caissoner anvendes til mole- og kajkonstruktioner; bropiller udføres ligeledes ofte som caissoner. Anvendt i havneanlæg til beskyttelse mod bølger betegnes konstruktionen vertikalmole pga. den lodrette front.

Faktaboks

Etymologi
Ordet caisson er fransk, fra italiensk cassone, afledt af cassa 'kasse'.

Caissoner bygges på bedding, i tørdok eller flydende. I sidstnævnte tilfælde støbes væggene op ved anvendelse af glideforskalling. Dernæst transporteres caissonen til bestemmelsesstedet, hvor den ved ballastering sænkes ned på et i forvejen afrettet stenfundament og fyldes med sand og/eller beton.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig