bro (Brobygning)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Når man betragter en færdigbygget bro, er det brooverbygningen med dens vidtspændende bjælker eller buer eller dens himmelstræbende pyloner, der tiltrækker sig opmærksomheden. Det er imidlertid ikke sjældent brounderbygningen i form af fundamenter og bropiller, der har givet de største udfordringer under opførelsen.

Skal fundamenterne opføres på land, vil det være afgørende, hvor dybt de bæredygtige jordlag befinder sig under terrænoverfladen. Er afstanden beskeden, vil man bortgrave de øvre, løsere jordlag og støbe fundamentet af beton direkte mod de fastere lag. Er afstanden til bæredygtige lag derimod stor, må man først ramme pæle ned og derefter udstøbe et fundament oven på pælegruppen for at sikre, at alle pæle deltager i optagelsen af de tryk, som brooverbygningen vil fremkalde.

Ved fundering til søs kan man ved vanddybder på op til 10 m etablere en tørlagt byggegrube ved at omkranse den med en nedrammet spunsvæg og derefter pumpe vandet ud. Ved større vanddybder må man anvende sænkekasser (caissoner) af beton eller stål. Disse vil blive udført på land eller i tørdok, hvorfra de hule kasser under udnyttelse af opdriften bugseres til den endelige position. Her vil de ved påfyldning af ballast blive nedsænket på en afrettet stenpude, hvorefter de indre hulrum helt eller delvist bliver udstøbt med undervandsbeton og eventuelt fyldt med sandballast.

Når opførelsen af brounderbygningen ofte er særlig udfordrende, skyldes det, at man er underkastet naturens luner, både hvad angår variationer i jordlagene og påvirkninger fra strøm, bølger og evt. is. Når brounderbygningen er etableret, vil den resterende del af brokonstruktionen udelukkende skulle forbindes til komponenter, som er menneskeskabte, og hvis egenskaber man derfor kender.

Største broer i verden (opgjort efter det frie spænd)
  sted frie spænd indviet
hængebroer
Akashi Kaikyo Akashi, Japan 1990 m 1998
Storebælts Østbro Korsør, Danmark 1624 m 1998
Humber Hull, England 1410 m 1981
Jiangyin Yangzhou, Kina 1385 m 1998
Tsing Ma Hongkong 1377 m 1997
Verrazano Narrows New York, USA 1298 m 1964
Golden Gate San Francisco, USA 1280 m 1937
Höga Kusten Sundsvall, Sverige 1200 m 1997
skråstagsbroer
Tatara Imabari, Japan 890 m 1999
Pont de Normandie Le Havre, Frankrig 856 m 1995
Yangpu Shanghai, Kina 602 m 1993
Meiko Chuo Nagoya, Japan 590 m 1996
Skarnsund Trondheim, Norge 530 m 1991
buebroer
New River Gorge Beckley, WV., USA 518 m 1977
Bayonne New York, USA 511 m 1931
Sydney Harbour Sydney, Australien 509 m 1932
Krk (betonbro) Krk-Rijeka, Kroatien 390 m 1977
Fremont Portland, OR., USA 383 m 1973
gitterbroer (cantileverbroer)
Québec Railway Bridge Québec, Canada 549 m 1917
Firth of Forth (jernbanebro) Queensferry, Skotland 521 m 1890
Minato Ohashi Osaka, Japan 510 m 1974
Commodore John Barry Philadelphia, USA 501 m 1974
Greater New Orleans New Orleans, USA 480 m 1958
bjælkebroer (kassedrager)
Guanabara Bay Rio de Janeiro, Brasilien 300 m 1973
Neckartal Stuttgart, Tyskland 263 m 1978
Save I Beograd, Serbien 261 m 1957
Gateway (betonbro) Brisbane, Australien 260 m 1985
Zoo Köln, Tyskland 259 m 1966

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
13/08/2009
Oprindelig forfatter
NJGi
29/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki