Pylon, (gr. 'port'), inden for brobygning tårnagtige konstruktioner, som i hænge- og skråstagsbroer benyttes til at understøtte de kabler, brofagene er ophængt i. I de tidlige store hængebroer fra 1800-t. var pylonerne i helt overvejende grad bygget af natursten, men fra begyndelsen af 1900-t. blev stål det foretrukne konstruktionsmateriale.

Alle store amerikanske hængebroer fra 1900-t. har stålpyloner bygget med højder på op til 228 m (i Golden Gate-broen fra 1937). Stål har ligeledes været det foretrukne materiale til pyloner i Japan, bl.a. pga. faren for jordskælv. Under det store jordskælv i Kobe i 1995 blev de 294 m høje pyloner, der netop var færdiggjort til Akashi Kaikyo-broen, således rykket ca. 1 m fra hinanden, uden at det gav anledning til varige skader.

I nyere europæiske hænge- og skråstagsbroer har man i stor udstrækning udført pyloner af beton. De højeste betonpyloner findes i Østbroen over Storebælt, hvor toppen er 254 m over havets overflade. Valget mellem stål og beton vil også afhænge af den tid, der er til rådighed, idet stålpyloner kan bygges hurtigere end betonpyloner. Se også bro.

Inden for egyptisk arkitektur er pylon den monumentale indgangsportal til et tempel, flankeret af to tårnlignende bygninger, bygget enten af soltørrede mursten eller sandsten. I oldegyptisk tid symboliserede pyloner de to horisontbjerge, imellem hvilke Solen stod op.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig