Økologisk byggeri, byggeri, der udformes og anvendes i overensstemmelse med de på stedet givne klima- og naturforhold, og som både under opførelsen og i brug belaster miljøet mindst muligt. Der tages således hensyn til miljøforhold i forbindelse med byggematerialer, affald, beplantning, energi- og vandforbrug. Da langt den største miljøbelastning finder sted i driftsfasen, er brugernes adfærd afgørende for de samlede miljømæssige resultater.

Valget af byggematerialer har betydning for såvel bygningens indeklima som den omgivende natur. Gennem indeklimaanalyser undersøges de anvendte materialers indvirkning på brugernes sundhed, og i livscyklusanalyser opsummeres byggematerialernes miljøbelastninger på den omgivende natur fra det tidspunkt, materialerne udvindes som råstof, til de forarbejdes, anvendes, vedligeholdes og endelig deponeres eller genanvendes.

For at begrænse energiforbruget orienteres bygninger og vinduer bedst muligt i forhold til solindfaldet, og vinduesstørrelsen optimeres mht. solindfald og varmetab. Eventuelt etableres temperaturmæssig zoneinddeling af husene og genvinding af varmen i ventilationsluften. De største energibesparelser opnås dog ved at varmeisolere yderfladerne, herunder at anvende varmeisolerende vinduesruder. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas erstattes om muligt med vedvarende energi. Med tæt bebyggelse anvendes færrest resurser til vejanlæg og ledningsnet.

Forbruget af vandværksvand mindskes med vandbesparende armaturer, og opsamlet regnvand (tagvand) bruges til fx toiletskyl og havevanding. Tilslutning til kloaknet kan i visse tilfælde undværes, da brugt vand enten direkte, hvis det er ufarligt, eller efter rensning, fx i rodzoneanlæg, føres tilbage til jorden/grundvandet.

Affald fra byggefasen, fx transportemballage og materialerester/-spild, begrænses og indgår i øvrigt i livscyklusanalyserne. I driftsperioden kan miljøbelastningen mindskes ved en udformning af bygninger og udearealer, der tillader nem og ordnet affaldssortering og genbrug.

Beplantning, herunder bl.a. alléer, haver, parker og boldbaner, har også betydning for økologisk byggeri. Friarealer trækker frisk luft ind i tætte bykvarterer og skaber levesteder for insekter, fugle og andet dyreliv samtidig med mulighed for rekreativ udfoldelse og lokalt producerede grøntsager. På den anden side kræver mange grønne områder øget arealanvendelse, større vej- og ledningsnet og dermed højere energiforbrug.

Det kan ikke generelt afgøres, hvilke byggeformer der er bedst i økologisk forstand. Der må i vidt omfang tages hensyn til lokale forhold og indstillingen hos brugerne. Se også byøkologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig