kran

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Kran. Almindelige krantyper.

Kran. Almindelige krantyper.

kran, (af mnty. kran, af krane 'trane', pga. visse kraners tranelignende form), maskine, der anvendes til at løfte, flytte og sænke byrder inden for et afgrænset område. Der findes mange krantyper med forskellige arbejdsprincipper; de fleste har som udgangspunkt til løftningen en wire fastgjort til et motordrevet hejsespil. I wirens frie ende findes en krog, en gribegrab eller en elektromagnet til fastgørelse af det gods, der skal flyttes. Der findes også krantyper, som anvender hydraulik med løftecylindre, teleskopcylindre og drejemotorer. Disse anvendes typisk til tunge byrder, der skal flyttes og positioneres nøjagtigt. Hovedanvendelsen af kraner sker i bygge- og anlægssektoren samt i industrier som jern- og metal-, transport- og procesindustrien.

Tårnkranen

er den mest almindelige i bygge- og anlægssektoren. Den består af en kvadratisk underdel hvilende på et underlag eller monteret med en bogie i hvert hjørne til skinnekørsel. På underdelen er monteret en lodret gittermast og i den ønskede højde en tværbom. Denne hviler på en drejekrans. På tværbommens ene halvdel er hejsespillet og en kontravægt monteret. På den anden halvdel er monteret en løbekat, der kan køres fra den lodrette mast ud til enden af tværbommen. Hejsewiren fastgøres til løbekatten og over et wirehjul til krankrogen. Fordelen ved den skinnebårne tårnkran til byggeopgaver er, at den kan køre langs med fx en bygning. Da tværbommen kan drejes 360°, og krankrogen forskydes op til 25 m, er aktionsområdet ganske stort. Den største løftehøjde er ca. 50 m, og den maksimale last ca. 3-12 t, afhængigt af om løbekatten er placeret yderst på tværbommen eller helt inde ved gittermasten. Er der behov for større løftehøjde, fx ved byggeri af højhuse eller broer, hvor brotårnet kan blive 200 m højt, benyttes tårnkraner uden underdel, men med den lodrette gittermast faststøbt i en betonklods. Masten forlænges så, efterhånden som byggeriet kommer i højden, og fastgøres i øvrigt til bygværket. Tværbommen og drejekransen hæves tilsvarende.

Vippearmskranen

er også meget anvendt i byggesektoren og kan som tårnkranen være fast placeret eller mobil. I sidstnævnte tilfælde er kranen ofte monteret på ladet af en lastvogn, og kranens bevægelser sker som regel hydraulisk. Vippearmskranen er opbygget på en drejekrans, hvorpå er monteret kontravægt og en tværarm, der kan vippes i lodret plan. Tværarmen kan være en teleskoparm, der kan forlænges fra ca. 10 m til ca. 80 m. Fra lastkrogen i hejsewirens frie ende går wiren via et hjul for enden af vippearmen til fastgørelse i et hejsespil på drejekransen.

Også inden for bl.a. transportindustrien og skovbrug er hydrauliske kraner meget anvendte, fx monteret på jernbanevogne, lastbiler og arbejdskøretøjer.

Løbekraner

betjener et firkantet areal, idet løbekatten med hejsespillet kører på en bevægelig bro, der selv kører på skinner i tværretningen. De bruges i fx værksteds- og lagerbygninger. En variant er portalkranen, hvor broen er anbragt på høje stativer på hjul. Den anvendes udendørs fx til flytning af containere.

Flydekraner

er kraftige vippearmskraner på flydepramme, der evt. har eget fremdriftssystem. De anvendes bl.a. ved havne- og brobyggeri og til lastning og losning.

Der findes kombinationer af ovennævnte kraner og også flere andre typer af kraner til specielle anlægsopgaver og industriopgaver.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+394545.801.svg (57.64 kB)

Kran. Almindelige krantyper.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
FiCon
31/01/2009
IScha
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki