Linoleum. Øverst marmoreret linoleum; i midten ensfarvet linoleum; nederst bagside med hessian. Linoleum er biologisk nedbrydeligt, og deponering kan derfor ske uden at belaste miljøet. Gammelt linoleum kan også brændes industrielt og udvikler samme varmemængder som træ.

.

Linoleum, (af lat. linum 'hør' og oleum 'olie, linolie'), materiale baseret på naturstoffer, udviklet ca. 1860 af briten Frederick Walton (1834-1928). Linoleum fremstilles af linolie, der iltes til det faste stof linoxyn, som males, koges med harpiks og blandes med kork-, træ- og kalkstenmel samt farvepigmenter, hvoraf nogle er syntetiske. Massen valses ved 150 °C ud på hessian, ofte jutevæv, i tykkelser på 2-4 mm. Processen foregår normalt kontinuert ved kalandrering, og den færdige linoleum oprulles i lange baner eller udskæres til fliser.

Linoleum er slidstærkt, antistatisk, trinlyddæmpende og modstandsdygtigt over for olie og fedtstoffer. Det er let at rengøre og anvendes hyppigt på hospitaler og plejehjem, i børneinstitutioner og kontorer samt i køkkener og på trappe- og gangarealer i boliger. Det er teknisk muligt at genforarbejde demonteret og renset linoleum, men indtil videre dyrere end at erstatte det gamle linoleum med nyt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig