Rammekonstruktion, i byggeteknik en konstruktion opbygget af bjælker og søjler, som er stift forbundet i knudepunkterne, så de ikke kan dreje sig i forhold til hinanden. Rammekonstruktioner er normalt af stål eller jernbeton og benyttes som bærende konstruktioner i bygninger, men kendes også fra pyloner, fx på Østbroen over Storebælt.