styrke

Styrke, udtryk for den største påvirkning, et materiale kan optage, uden at der sker brud eller anden form for ødelæggelse. Styrke kan opfattes både som en materialeegenskab og som en egenskab ved en konstruktion.

Som materialeegenskab afhænger styrken ikke kun af materialet, men også af de omstændigheder, under hvilke den bestemmes. For materialer som stål og beton er der normalt ikke væsentlig retningsafhængighed i styrken, hvorimod træ udviser langt større styrke i fiberretningen end i retninger vinkelret på denne. Belastningens varighed har indflydelse på styrken af træ og beton, idet styrken ved langvarig last er mindre end ved kortvarig last. For træ er fugtighed af betydning for styrken, men den mest betydende parameter er knaster, som svækker træet.

Udsættes et materiale for et stort antal vekslende påvirkninger, kan det føre til svigt ved langt lavere spændinger end ved en statisk påvirkning. Dette fænomen kaldes udmattelse, og det har i tidens løb ført til flere konstruktionssvigt, bl.a. i transportmidler.

Styrken ved en konstruktion angives som den styrke (karakteristisk styrke), et materiale må have ved konstruktioners udførelse. For beton og konstruktionstræ tillades det ifølge de danske normer, at 5% af materialet ikke opnår den karakteristiske værdi, for stål 0,2%. Den karakteristiske styrke angives i de betingelser, som entreprenøren skal overholde, og han skal fx ved kontrolforsøg eftervise, at kravet er opfyldt.