Understøtning, i byggeteknik konstruktion, der bærer konstruktionselementer som bjælker, buer, plader, skaller mv. Understøtningsformerne karakteriseres ved deres geometriske og statiske egenskaber. I en fast indspænding kan elementet hverken flyttes eller drejes, og der kan overføres kræfter i og momenter om alle retninger. I en fast simpel understøtning kan elementet ikke flyttes, men der kan ske drejning om en eller flere akser; der kan overføres kræfter i alle retninger, men ikke momenter om de pågældende akser. I en bevægelig simpel understøtning med vandret rullebane er elementet hindret i lodret flytning, men ikke i bevægelse i sin længderetning; der kan ikke overføres kræfter i bevægelsesretningen. For vandrette bjælker benyttes ofte en enkelt fast simpel understøtning, mens den anden eller de andre understøtninger er bevægelige simple; derved undgås normalkræfter som følge af fx temperaturændringer. Se også statik.