Bygningsdynamik, læren om bærende konstruktioners optagelse af dynamisk virkende belastninger. Fagområdet omfatter bl.a. vurdering af dæmpning og bestemmelse af egensvingninger, idet risikoen for resonans med deraf følgende voldsomme bevægelser af konstruktionen må undersøges. Bygningsdynamik bruges til beregning af virkninger fremkaldt af ydre påvirkninger, fx fra motorer, vind, bølger eller jordskælv.