Opkravning, mekanisk formgivningsproces, hvor et stempel eller en kugle presses igennem et hul i et plade- eller rørelement. Med specielle værktøjer, fx spidse stempler, kan opkravningen udføres, uden at der i forvejen er slået (lokket) et hul i elementet. Opkravning anvendes fx ved samling af rørafgreninger i stedet for at svejse en studs på rørsiden; svejsningen, som da sker på den opkravede studs og ikke på selve røret, bliver derved lettere at udføre.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.