Frømand, kampdykker, elitesoldat med specialuddannelse som svømmedykker. Frømænd anvendes bl.a. til taktiske opgaver bag fjendens linjer, sabotage af fjendtlige skibe og installationer samt til fjernelse af undervandsspærringer m.m. For at undgå opdagelse anvendes lukkede iltfyldte systemer, der ikke afgiver bobler. Frømandsuddannelsen foregår efter strenge optagelsesprøver. Frømandskorpset assisterer politi og redningskorps ved eftersøgningsopgaver.

Udtrykket frømand bruges ofte populært om svømmedykker.

Se også dykker og dykning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig