Radiator, den del af et varmeanlæg, som afgiver varme til rummet. Radiatoren gennemstrømmes af varmt vand, evt. damp. Varmeafgivelsen styres ved afpasning af vandgennemstrømningen vha. en radiatorventil, ofte en termostatventil. Radiatorer findes i mange forskellige former (fx søjle- og panelradiator) og udføres af stålplade, tidligere af støbejern.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radiator er afledt af latin radiare 'stråle, udstråle'.

Radiator anvendes også i forbindelse med elvarmeanlæg, hvor radiatoren rummer elektriske varmelegemer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig