Varmeanlæg, anlæg til opvarmning af bygninger, så der opnås et passende termisk indeklima. I bygninger, hvor der bor eller arbejder mennesker, skal der ifølge Bygningsreglementet kunne opretholdes en sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperatur. Lige siden bålet blev flyttet ind i huset, har denne opgave været løst på mange forskellige måder i takt med den tekniske udvikling.
I mange år var det åbne ildsted, pejsen, eller den lukkede ovn (fx kakkelovnen) den dominerende opvarmningsform, således at hvert rum, der skulle opvarmes, havde et ildsted. De mange ildsteder i en bygning medfører imidlertid et stort pasningsarbejde og en stor brandrisiko, så der har tidligt været arbejdet på at udvikle centralvarmeanlæg, hvor fyringen kunne ske et enkelt sted i bygningen. Centrale anlæg kendes fra de gamle romerske bygninger, hvor varmen fra et ildsted blev ledt rundt af varm luft gennem store kanaler i gulve og vægge. Disse kanaler er meget pladskrævende, og man er siden gået over til at fordele varmen med damp eller varmt vand gennem rør. Damp er en effektiv varmebærer, som har været anvendt i mange anlæg, bl.a. til fjernvarme, men den indebærer en risiko i selve boligen pga. høje temperaturer og tryk. I vidt omfang er dampen derfor erstattet af cirkulerende vand, evt. opvarmet gennem en varmeveksler i bygningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.