Skorsten på stråtag.

.
.
.

Skorsten, lodret kanal, der tjener til bortskaffelse af forbrændingsprodukter fra et ildsted og derved tilfører ilt og opdriftskræfter til forbrændingen.

Faktaboks

Etymologi
Ordet skorstens 1. led kommer af middelnedertysk schore 'støtte, afstivning' sigtende til tidligere konstruktionsformer.

Vægtforskellen mellem den varme luft i skorstenen og den koldere udeluft medfører en opadgående luftstrøm, som tiltager med skorstenshøjden. Højde og tværsnitsareal (lysning) afhænger af den luftmængde, der skal bortskaffes, og fastlægges for større skorstene ved beregning.

Skorstene til mindre bygninger er sædvanligvis en integreret del af huset, hvorimod industriskorstene ofte er fritstående. Skorstene kan være opført af murværk, beton eller stål og med eller uden foring med ildfast og/eller varmeisolerende materiale. Ved ældre huse med vinkeltag er skorstenene oftest ført op gennem tagryggen, hvor det er lettest at udføre tætte samlinger mellem skorstenssiderne og tagfladerne. Den del af skorstenen, der er synlig over taget, kaldes piben. Den har ofte tidstypiske stiltræk.

Skorstene indførtes i Norden engang i middelalderen, først i slotte, herregårde og klostre og derefter i købstadshuse. Derved blev det muligt at opvarme huse bygget i flere etager.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig