slibning

er opbygget af et kornet slibemiddel og et bindemiddel, som holder slibekornene sammen. Den opmærkes bl.a. efter slibemidlets art, kornstørrelse og hårdhed.

Slibemidlet er for det meste korund, siliciumkarbid (karborundum), smergel eller diamant. Diamant er det hårdeste slibemiddel og anvendes kun til slibning af meget hårde materialer som fx hårdmetal. Siliciumkarbid er pga. den krystallinske og skarpe form velegnet til slibning af alle materialer, hvorimod korund anvendes til slibning af seje materialer med stor trækstyrke.

Kornstørrelsen angives normalt efter antallet af masker per tomme i den sigte, der ved sortering af slibemidlet netop lader kornene slippe igennem (med otte som største og 800 som den mindste kornstørrelse).

Hårdheden angiver bindemidlets sammenhængskraft og har ikke noget med kornenes hårdhed at gøre. Hårdheden angives normalt med bogstaver, hvor A er blødest og Z er hårdest. Selve bindemidlet har til formål at binde de enkelte korn sammen i et slibeværktøj. Det opdeles almindeligvis i elastiske midler som gummi og bakelit og keramisk bundne midler som fx brændt ler. Til diamantslibning anvendes metalliske bindemidler som jern eller bronze.

Slibning foregår som tør- eller vådslibning ved roterende eller lineære bevægelser. Tørslibning udføres som frihåndsslibning eller med emnet opspændt i en slibemaskine, fx en rund- eller planslibemaskine. Vinkelsliberen er en håndholdt slibemaskine, der bl.a. anvendes til fjernelse af rust, maling, grater og svejsekanter. Båndslibemaskinen har monteret et lukket slibebånd, som emnet presses imod. En slibesten anvendes især til at skærpe værktøj som knive, sakse og stemmejern. Ved tørslibning kan emnet blive meget varmt, hvilket kan føre til dårligere resultat.

Vådslibning udføres normalt på automatiske maskiner med anvendelse af vandbaserede køle-/smøremidler. En vådmetode er planslibning, som er specielt velegnet til emner, hvor man skal opnå parallelitet, planhed og stor nøjagtighed. Andre metoder er rund-, slet- og finslibning.

Ved slibning kan der opnås tolerancer ned til 0,002 mm og overfladeruheder på 0,25-3 μm.