Smedning, metode til formgivning af emner af metal i varm tilstand; traditionelt om formgivning af smedejern og stål, men nu også i forbindelse med metaller som nikkel og titan. Den tilsvarende proces for kobber og aluminium og deres legeringer benævnes varmpresning.

Ved smedning af smedejern og stål skal materialet have austenitisk struktur. Starttemperaturen er normalt 1100-1300 °C, og sluttemperaturen ca. 920 °C for smedejern og ned til ca. 720 °C for stål afhængigt af kulstofindholdet. Ved håndsmedning opvarmes emnet til smedetemperatur i en esse, der fyres med våde trækul eller kul. Emnet tildannes med hammerslag til den ønskede form på en ambolt.

Smedning består af fire grundoperationer, der alle indgår i udformningen af emnet: udsmedning, hvor godstykkelsen reduceres; stukning, hvor godstykkelsen lokalt forøges, fx når der laves hoved på et søm; svejsning, hvor to dele smedes sammen, så de udgør et emne, og kapning, hvor overflødigt materiale fjernes fra emnet.

I oldtiden var smedning en nødvendig proces i forbindelse med fremstillingen af smedejern. Det jern, man fik udvundet fra myremalmen, indeholdt ofte mere slagger end jern, og det måtte smedes igennem for at presse hovedparten af slaggerne ud, før jernet kunne anvendes. I Skandinavien var håndsmedning den eneste anvendte metode frem til 1500-t., hvor vandmølledrevne hamre dukkede op.

I 1800-t. blev sænksmedning almindelig. Her er der i en faldhammer monteret værktøjer, der er nøjagtige modparter (matricer) til det ønskede emne. Formgivningen kunne evt. foretages trinvis, idet man slog et slag med hvert værktøj, indtil den endelige form var opnået. I nyere tid er der udviklet fuldautomatiske smedemaskiner.

Smedning har været den altdominerende formgivningsmetode for jern og stål frem til ca. 1860, hvor nye metoder gjorde det muligt at fremstille smeltet stål til priser, der gjorde støbning til et realistisk alternativ.

Smedning har været anvendt af alle kulturer, der har fremstillet jern fra malm. I Australien, Syd- og Nordamerika var smedning af jern ukendt før den europæiske kolonisering. De inuitiske kulturer på Grønland kendte jern fra meteoritter, naturligt frit jern i naturen og fra forbindelsen med nordboer, men kendte ikke smedning. Inuitterne tildannede knive og harpunspidser ved kolddeformation.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig