kabel, (af mlat. capulum 'fangline, lasso', af capere 'tage, gribe, fange'), inden for søfart et svært tov, der normalt er slået sammen af tre treslåede tove. Da disse normalt er højreslåede (retslåede), bliver kablet venstreslået (kabelslået), da omløbsretningen må være modsat for at holde kablet sammen. Kabler brugtes tidligere til ankertove, nu mest til fortøjning og bugsering. Se også tovværk.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki