| Læs også |
|---|
| • Storebæltstunnelen • Storebæltsbroen • Beldringe Lufthavn Fundet ved søgning på Storebæltsforbindelsen |
| Til forsiden |
Storebæltsforbindelsen. Sprogø med Storebæltsbroen.
Storebæltsforbindelsen, den faste forbindelse over Storebælt, der forbinder Sjælland og Fyn ved Halsskov og Knudshoved. Storebæltsforbindelsen består af Vestbroen, der er en kombineret vej- og jernbanebro, vej- og jernbaneanlægget på Sprogø, Østbroen, der er til vejtrafik, og Østtunnelen, der er et jernbaneanlæg.
A/S Storebæltsforbindelsen, som har projekteret, anlagt og nu driver forbindelsen, ejes af Sund & Bælt Holding A/S.
De første realistiske planer om en forbindelse over Storebælt fremkom i midten af 1930'erne efter indvielsen af Lillebæltsbroen, og der var på Finansloven for 1939 afsat et beløb til udførelse af bundundersøgelser som det første skridt i brobyggeriet. Udbruddet af 2. Verdenskrig satte imidlertid en stopper for planerne.
Igen i midten af 1960'erne blev der taget adskillige tilløb til igangsætning af byggeriet, men den endelige anlægslov for Storebæltsforbindelsen blev først vedtaget i 1987. Ifølge denne skulle forbindelsen etableres i to etaper med jernbaneforbindelsen først og vejforbindelsen tre år senere, hhv. 1994 og 1997. Det første brobyggeri blev derfor Vestbroen, som indgik i jernbaneforbindelsen, der påbegyndtes sammen med tunnelbyggeriet i 1989.
© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller
Storebæltsforbindelsen s tre store anlæg består af Vestbroen, der er en lavbro for jernbane og motorvej, Østtunnelen for jernbane og Østbroen, som er en højbro for motorvej. De tre anlæg mødes på Sprogø, der har fået sit areal ca. firedoblet i forbindelse med byggeriet.
Storebæltsbroen består af Vestbroen og Østbroen, som mødes på Sprogø midt i Storebælt.
Vestbroen mellem Knudshoved og Sprogø er en 6,6 km lang, lav betonbjælkebro opbygget af rekordstore, præfabrikerede elementer med vægt på op til 6000 t. Støbningen foregik på en stor arbejdsplads ved Lindholm på Fyn, og til udsejlingen lod entreprenørkonsortiet fremstille en flydekran, Svanen, med en løftekapacitet på ca. 6500 t.
Den anvendte byggemetode viste sig at være så effektiv, at Vestbroen blev konstruktivt fuldført i sommeren 1993. Pga. store vanskeligheder under bygningen af jernbanetunnelen under Østerrenden gik der imidlertid fire år, inden Vestbroen kunne tages i brug som jernbanebro, og endnu et år, inden vejdelen åbnedes.
Østbroen mellem Sprogø og Halsskov er 6,8 km lang. Byggeriet af denne del af forbindelsen var en betydelig større udfordring end byggeriet af Vestbroen, idet den internationale sejlrende krævede en frihøjde på 65 m og en gennemsejlingsbredde, der var langt større end i nogen anden eksisterende dansk bro.
Østbroens hovedfag blev derfor bygget som en hængebro med et hovedspænd på 1624 m, hvilket kun overgås af den japanske bro Akashi Kaikyos (indviet 5.4.1998) ca. 1990 m og den kinesiske bro Xihoumens (2009) 1650 m lange hovedspænd.
Storebæltsforbindelsen med Vestbroen (6,6 km) og Østbroen (6,8 km) og de 254 m høje pyloner.
Af den samlede brolængde udgør hængebroen ca. 40%, mens de to tilslutningsbroer udgør resten. Bropillerne og de 254 m høje pyloner er udført i beton, idet der til de undersøiske dele er benyttet sænkekasser, som er fremstillet på en byggeplads med store tørdokke i Kalundborg.
De fire største sænkekasser blev udført, så de selv kunne flyde under udsejlingen, mens de mindre sænkekasser blev transporteret fra Kalundborg til brostedet ophængt i en flydekran.
Brooverbygningen er udført helt i stål som kassedragere, der blev fremstillet i Italien og forsamlet i Portugal. Den endelige samling af de 193 m lange og 2500 t tunge brofag, som indgår i tilslutningsbroerne, foregik i Aalborg.
Bygningen af Østbroen blev gennemført med langt mindre forsinkelser end Østtunnelen, og vejen over Storebælt kunne derfor indvies den 14.6.1998, godt ét år efter jernbaneforbindelsens åbning. Østbroen er optaget i Kulturkanon i kategorien arkitektur.
Jernbanetunnelen går under Østerrenden mellem Halsskov på Sjælland og Sprogø. Den består af to paralleltløbende tunnelrør hvert med ét jernbanespor. Rørene har en indvendig diameter på 7,7 m og en indbyrdes afstand på 25 m ... Læs mere om Østtunnelen.
I 1991 opstod der en tvist mellem Danmark og Finland om selve byggeriet af Storebæltsbroen, og Storebæltssagen endte for Den Internationale Domstol i Haag ... Læs mere om de juridiske aspekter, der var forbundet med byggeriet.
Ifølge EF-Traktaten må der på områder, der omfattes af traktaten, bl.a. alle erhvervsmæssige områder, ikke ske forskelsbehandling pga. nationalitet. En udenlandsk udbyder af varer og tjenesteydelser har derfor krav på samme behandling som en indenlandsk ... Læs mere om sagen om køb dansk-klausulen.
Viser 1-2 af 2
@SirJohn - tak, fordi du deler din spændende baggrundsviden! Bedste hilsner fra Uffe, stor fan af såvel tunneller som broer, især hængebroer
Der er en lang tradition for, at færger og broer gives kongelige navne. Et forslag i den retning blev også fremsat omkring denne bro, nemlig Dronning Margrethes Bro. Ikke alene fordi det for alvor er den, der nu binder riget sammen, men også fordi det var Hendes Majestæt, der kom til at indvie den. Og så gør det jo heller ikke noget, at broen idag udviser en markant profil, som meget let kan tolkes som verdens største (?) M. Et tilsvarende forslag blev fremsat omkring Øresundsbroen, om at navngive den Dronning Ingrids Bro, fordi den, som hende, på enestående vis forbinder Danmark og Sverige.
Viser 1-2 af 2
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki