Dæmning. Opbygning af de tre mest almindeligt forekommende dæmningstyper.

.

En dæmning er et bygningsværk, der har til formål at beskytte mod oversvømmelse eller at regulere vandstanden i en flod eller sø. Der findes tre typer dæmninger: spærredæmninger, der begrænser og opstuver et vandområde, trafikdæmninger, der bærer en vej eller jernbane over lavtliggende land- eller vandområder, og landvindingsdæmninger, der sikrer de afvandede lavtliggende områder mod havindtrængen.

Spærredæmninger

Altadammen
Buedæmning i Altaelva, Norge. Dæmningen har en højde på 110 meter og holder et vandvolumen på 140 millioner m³.
Sysendammen
Massivdæmning, Hardangervidda, Norge. Dæmningen er bygget af sten med morænemateriale som tætning. Højde 81 meter; dæmningens kam har en længde på 1157 meter.

De vigtigste anvendelsesområder for spærredæmninger er flodkontrol, kanalisering af floder, opmagasinering af vand samt vandkraft.

Flodkontrol

Flodkontrol anvendes i floder, som med mellemrum vil forårsage oversvømmelse grundet usædvanligt store nedbørsmængder eller voldsom sneafsmeltning i oplandet. Dæmninger tværs over floden med bevægelige stemmeværker til regulering af gennemstrømningen kan kombineret med diger fiksere oversvømmelserne til visse i forvejen udsete områder opstrøms for dæmningerne; derved reduceres skaderne.

Kanalisering

Kanalisering af floder benyttes ofte, når vanddybden er for lille til at sikre besejling. Ved at bygge en serie på hinanden følgende dæmninger med stemmeværker og skibsfartssluser kan den fornødne vanddybde skabes.

Opmagasinering

Opmagasinering af vand i et reservoir bag en dæmning kan have til formål at sikre drikkevandsforsyning samt vand til landbrugsvandingsanlæg. Vandet opsamles i perioder med stor nedbør og benyttes i tørre perioder.

Vandkraft

Ved vandkraftanlæg er spærredæmningens virkning dels at øge vandets faldhøjde ved opstuvning, dels at skabe et magasin, hvorfra vandet kan tappes og ledes igennem turbinerne i takt med kraftbehovet.

Materiale

De fleste spærredæmninger bygges tværs over dale i kuperede områder. De udføres af beton, jord- eller stenfyld. Betondæmninger udføres enten som massive uarmerede konstruktioner eller som lette armerede konstruktioner bestående af plader og piller, såkaldte pilledæmninger.

Massivdæmninger

Massivdæmninger (gravitationsdæmninger) kan have trekantet tværsnit med omtrent lodret vandside og skrå luftside (hældning ca. 1:1); de modstår hovedsagelig vandtrykket på grund af den store vægt (gravitationsvirkning). For at reducere det antistabiliserende vandtryk i betonen og i fundamentsfladen forsynes massivdæmninger med lodrette drænskakter og vandret drængalleri tæt på vandsiden, hvor det store vandtryk optræder. Vandtrykket aftager herved til nul ved skakter og galleri.

Buedæmninger

I snævre dale med stærkt fjeld bygges ofte buedæmninger, som er en dobbeltkrum, uarmeret og relativt tynd betonkonstruktion, hvor lasten fra vandtrykket i hovedsagen ledes til fjeldet igennem buevirkning.

Massivdæmninger og buedæmninger udføres med stor højde; totalhøjder på ca. 300 m forekommer. Det tilhørende vandtryk ved bunden af dæmninger udgør dermed ca. 3000 kN/m2 (ca. 300 t/m2). Betondæmninger kræver normalt fundering på fjeld.

Jorddæmninger

Jorddæmninger opbygges af sandet jord og med en tilstræbt vandtæt kerne af ler eller beton. Det er den mest almindeligt forekommende spærredæmningstype. Hældningen er typisk 1:2 på både vand- og luftsiden. Vandsiden beskyttes normalt med et stenlag, mens luftsiden er græsbevokset. Jord og ler må komprimeres omhyggeligt for at opnå tilstrækkelig styrke og vandtæthed. Jorddæmninger placeres ofte på jordaflejringer, hvorfor der må drages omsorg for, at der ikke sker vandgennemstrømning igennem jorden under dæmningen. Tætning mod vandunderstrømning foretages bl.a. ved injicering (hulrum i den løse jordart fyldes med tæt materiale, fx cementmørtel), ved ramning af spunsvægge og ved udlægning af lertæppe over bunden rækkende fra dæmningskernen til et stykke ud i vandreservoiret. Der er mange eksempler på, at en ganske lille piblende gennemstrømning, fx forårsaget af gange gravet af små dyr, har udviklet sig til total bortskylning af dæmninger med deraf følgende flodbølge igennem den nedstrøms dal. Overskudsvand i reservoiret ledes via aflastningsbygværker forbi dæmningen til den nedstrøms liggende flod.

Trafikdæmninger

Trafikdæmninger har det formål at føre veje eller jernbaner over lavtliggende land- eller vandområder. I vandområder er det et krav, at der normalt ikke sker overskylning eller oversprøjtning, hvilket bestemmer kronekoten samt skråningernes udformning. Trafikdæmninger føres tit over blødbundsområder, som nødvendiggør god stabilisering eller udskiftning af den bløde jord, for at grundbrud og sætninger (nedsynkninger) undgås. Især ved jernbanedæmninger er dette vigtigt. Et dansk eksempel på en trafikdæmning er Rømødæmningen.

Landvindingsdæmninger

Landvindingsdæmninger har principielt samme funktion som havdiger (se dige), men er forskellige derved, at en landvindingsdæmning opføres i et vandområde, mens et dige bygges på et område, der normalt er tørt. Som eksempel kan nævnes den 2,3 km lange Lammefjordsdæmning på Sjælland, som ved 7 m sænkning af vandstanden inddæmmer 5600 ha jord. Dæmningen opførtes 1873-1874, men tørlægningen var først fuldført i 1940. Endvidere kan nævnes den ca. 25 km lange Zuidersødæmning opført 1927-1932 i Holland, hvorved IJsselmeer blev afskåret fra Vadehavet (se Afsluitdijk).

Udvalg af verdens største spærredæmninger (2016)

opgjort efter dæmningens maksimale højde
navn land fuldført type højde i m
Jinping-I Kina 2014 B 305
Nurek Tadsjikistan 1980 J 300
Xiaowan Kina 2010 B 292
Grande Dixence Schweiz 1961 G 285
Inguri Georgien 1980 B 272
Vajont Italien 1961 B 262
Chicoasén Mexico 1980 J/S 261
Kishau Indien 1995 J/S 253
Mauvoisin Schweiz 1957 B 250
Guavio Colombia 1989 J/S 246
Sajano-Sjusjensk Rusland 1989 B/G 245
Mica Canada 1973 J/S 242
Chivor Colombia 1975 J/S 237
Opgjort efter rumfang af dæmningens materiale
navn land fuldført type rumfang i mio. m3
New Cornelia Tailings USA 1973 J 209.500
Tabela Pakistan 1976 J/S 106.000
Fort Peck USA 1937 J 96.050
Lower Usuma Nigeria 1990 J 93.000
Tucuruí Brasilien 1984 J/S/G 85.200
Atatürk Tyrkiet 1990 J/S 84.500
Guri (Raul Leoni) Venezuela 1986 J/G/S 77.971
Yacyretá Paraguay/Argentina 1994 J/G 67.700
Oahe USA 1958 J 66.517
Gardiner Canada 1968 J 65.400
Mangla Pakistan 1967 J 65.379
Opgjort efter rumfang af opdæmmet reservoir
navn land fuldført type rumfang i mio. m3
Owen Falls/Nalubaale Uganda 1954 G 2.700.000
Kakhovskaya Ukraine 1955 J/G 182.000
Kariba Zimbabwe/Zambia 1959 B 180.600
Bratsk Rusland 1964 J/G 169.270
Aswan High Egypten 1970 J/S 168.900
Akosombo Ghana 1965 J/S 153.000
Daniel Johnson Canada 1968 F 141.852
Guri Venezuela 1986 J/G/S 138.000
Krasnojarsk Rusland 1967 G 73.300
W.A.C. Bennett Canada 1967 J 70.309

Dæmningstyper: B buedæmning, beton. F seriebuedæmning, beton. G massivdæmning (gravitationsdæmning), beton. J jorddæmning. S stendæmning.

Kilde: International Water Power & Dam Construction, Handbook, 1995.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig