Sluse. Tavlestigbord og segmentstigbord anvendes til regulering af vandgennemstrømning i sluser og stemmeværker. I tavlestigbordet er træ- eller stålplader anbragt med en glidetætning mellem to skinner. Pladerne løftes med et spil. Segmentstigbordet er en stålkonstruktion, som kan vippe om en aksel, der er lejret i slusens sidepiller.

.

Sluse. Kammerslusen ved Ribe Å og Vadehavet.

.

Selv om denne sluse, som er den nederste sluse ved Trollhättan i Sverige, synes enorm for en lille motorbåd, (den er i stand til at betjene oceangående skibe op til ca. 5.000 t.), så er den stadig en pygmæ i forhold til sluserne mellem de store amerikanske søer eller sluserne i Panama-kanalen mellem det Caribiske Hav og Stillehavet.

.

Sluse, bygværk til regulering af vandstand i floder, søer og kanaler ved åbning eller lukning af et udløb.

Faktaboks

Etymologi
Ordet sluse kommer via mnty. fra oldfr. escluse, af lat. exclusa, perf.part. fem. af excludere 'udelukke'.

Afvandingssluser

Sluse. Skibe kan i floder og kanaler bringes fra et vandniveau til et andet vha. en kammersluse. Øverst ses to af de mest almindelige porttyper til kammersluser. Stemmeporte er todelte og hængslet på kammerslusens sider, således at de åbner mod den høje vandstand. Differensvandtrykket sørger da for, at porthalvdelene trykkes tæt mod hinanden. Skydeporte, der kan tage vandtryk fra begge sider, anvendes især i nyere og bredere sluser. Her presser vandtrykket porten mod tætninger i portnicherne. Nederst ses tre stadier under opslusning af et skib. Når den nedre port er åben, kan skibet sejle ind i slusekammeret. Derefter lukkes den nedre port, og der tilledes vand fra det øvre niveau, indtil dettes vandstand er nået, hvorefter øvre port åbnes, og skibet kan sejle videre. Nedslusning foregår i omvendt rækkefølge, idet vand lukkes fra slusekammeret ud til det nedre niveau. Til- og fraledning af slusekammervand sker via indbyggede kanaler med ventiler eller via regulerbare skot i sluseportene.

.

Afvandingssluser indbygget i havdiger sørger for afledning af vand fra vandløb og floder til havet. Slusen er åben, når vandstanden i havet er lavere end i floden, men lukker, når vandstanden i havet er højere end i floden. På kyster med høj vandstand og store bølger under stormflod må lukkerne være særdeles kraftige for at modstå belastningen; de fungerer da som højvandslukker.

Vandstrømmen kontrolleres vha. sluseporte eller stigbord af forskellig type. Mest almindeligt er tavlestigbordet, en pladelignende stål- eller trækonstruktion, der kan bevæges op og ned, idet siderne er støttet i nicher i slusens sider. I hævet tilstand strømmer vandet under stigbordet. Segmentstigbordet er en stålkonstruktion med cirkulær, cylindrisk frontplade, der kan vippes op og ned ved drejning om to horisontale lejer anbragt i slusens sider. Begge stigbordstyper er almindelige i forbindelse med såkaldte bevægelige stemmeværker.

De store afvandingssluser til udledning af flodvandet fra Rhinen, Maas og Schelde i forbindelse med Deltaplanen er eksempler på højvandslukker. Højer Sluse i Sønderjylland har 1861-1981 sikret udløbet fra Vidå til Vadehavet og sikret mod stormflodsindtrængen. I 1981 stod det fremskudte dige med den nye Vidåsluse klar (se dige).

Skibsfartssluser

Sluse set ovenfra (øverst) og fra siden (nederst). Når sluseport 1 er åben, kan fartøjet sejle ind; porten lukkes, og vandstanden hæves til det øvre niveau, hvorefter sluseport 2 kan åbnes, og fartøjet sejle videre.

.

Slusen ved Trollhättan er en skibsfartssluse. Her, hvor den er fyldt op med vand, virker den ikke så voldsom på den lille motorbåd, som på det andet billede af slusen ved Trollhättan. Efter yderligere 4 sluser kan skibene sejle ind på Sveriges største sø, Vänern. Det er den sø, som Gefion pløjede ud af Sverige på en nat og placerede mellem Skåne og Fyn - Sjælland.

.

Skibsfartssluser bringer skibe fra ét vandniveau til et andet, ved at vandstanden i et kammer, hvori skibet kan sejle ind, kan reguleres; deraf navnet kammersluse. Kammersluser anvendes i forbindelse med kanalisering af floder og ved skibsfartskanaler, fx Panamakanalen og Kielerkanalen, samt ved indsejling til havnebassiner på kyster med stort tidevand. Panamakanalens kammersluser er 305 m lange og 33,5 m brede med vanddybde på 12,5 m. Ved Gatunsøen i Panama overvindes en vandstandshøjdeforskel på ca. 26 m ved tre sammenbyggede sluser. Slusetrappen ved Trollhättan i Sydsverige består af fire sammenbyggede kammersluser, hver med dimensionerne 90 m×13,7 m×5,5 m. I hver sluse overvindes 8 m vandstandsforskel.

Ældre sluser er i reglen forsynet med stemmeporte, som består af to sidehængslede portdele, der i lukket tilstand danner en vinkel med hinanden, så mervandstrykket fra den højere vandstand på portens ene side trykker portdelene mod hinanden. Stemmeporten kan således kun optage mervandstryk fra én side. Hvor der kan opstå mervandstryk fra begge sider, anvendes to sæt porte, som vendes modsat hinanden. Sluseportene i Panamakanalen, Trollhätte kanal og Göta kanal er stemmeporte.

Moderne større sluser forsynes i reglen med skydeporte af stål, der rullende på bogier skydes ind i et portkammer i den ene side af slusen. Portkammeret kan aflukkes og tømmes for vand ved porteftersyn. Porttypen optager kun lidt plads i slusens længderetning og kan bygges med stor konstruktionsbredde, hvorved den klarer de større spændvidder i brede sluser. Desuden kan ventiler let indbygges, således at omløbskanaler kan undværes. Da portene i øvrigt kan tage vandtryk fra begge sider, anvendes de hyppigt ved havsluser, hvor havvandstanden både kan være større og mindre end kanalvandstanden. Eksempler herpå er Kielerkanalens sluser og slusen imellem Emsmundingen og havnen i Emden. Sidstnævnte sluse har en bredde på 62 m.

Af øvrige porttyper kan nævnes løfteporte, der hæves over vandspejlet og derfor kun anvendes i kanaler, der trafikeres af flodfartøjer med lav overbygning, samt klapporte, der er hængslet i bunden og også anvendes som sluselukker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig