Hermann Gruson, 13.3.1821-30.1.1895, tysk industrimand og ingeniør. Gruson oprettede i midten af 1850'erne et skibsværft og et jernstøberi ved Magdeburg. Her specialiserede han sig i hårdstøbt støbejern (Gruson-metal), som fandt anvendelse bl.a. i maskinbygning, til jernbanebrug (sporvognshjul) og ikke mindst til panserbrydende projektiler. Jernstøberiet fik i 1886 navnet Gruson-Werk og gik over til at fabrikere hurtigtskydende kanoner af stål og manganbronze. De hårdstøbte projektiler afløstes efterhånden af stålprojektiler, og kanonerne afsattes i større mængde til den tyske marine. Jernstøberiet blev ledet af Gruson til 1891, og i 1893 overgik Gruson-Werk til firmaet Fried. Krupp AG i Essen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki