lås

En af de mest almindelige låsetyper er stiftcylinderlåsen. Den består af en cylinder med et antal borede kanaler, normalt fem eller seks. I kanalerne er der placeret små spiralfjedre samt under- og overstifter af forskellig længde. Når den rette nøgle indføres i cylinderen, vil nøglens udskæring løfte stifterne op, således at de ligger i niveau med cylindertromlens overkant, hvorefter cylindertromlen kan drejes rundt, og låsen åbnes. Låsen kan udformes med flere stiftrækker for dermed at udvide antallet af nøglekombinationer. Ved at anvende flere stiftrækker eller flerdelte stifter kan der opbygges et låsesystem, som kan indeholde forskellige nøgleudformninger; systemet kan endvidere udstyres med en hovednøgle, som kan åbne samtlige låse.

En anden låsetype er tilholderlåsen. Her er tilholderne bevægelige plader, som indsat i låsen spærrer for frem- og tilbagegang af riglen (den mekaniske del, som fastlåser fx dør og karm). Nøglen er udstyret med et antal hak, som løfter tilholderne til rette position.

I Danmark er der udarbejdet en sikkerhedsklassificering af låse og låsecylindre, hvori låsene er inddelt i forskellige kategorier efter den indsats, som skal anvendes til gennembrydnings- eller oplukningsforsøg. Det danske firma Ruko fremstiller fx sikkerhedslåse med dertilhørende forskellige sikkerhedssystemer, hvor man bl.a. har en speciel kopieringsbeskyttet nøgle.

Låsesystemer kendes langt tilbage i tiden. I begyndelsen lagde man blot en bjælke på tværs af portens inderside. Senere opstod låse, hvor nøglen blev et centralt element. Cylinderlåsen (Yale-låsen) blev opfundet i 1860'erne af amerikaneren Linus Yale (1821-68), og i 1870'erne konstruerede Joseph Bramah en "dirkefri" kombinationslås.