resiliens, (af eng. resilience 'ukuelighed'), psykologisk begreb om en særlig modstandskraft, der gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer.
Resiliens udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne. En god ven eller en støttende anden voksen kan fx afhjælpe belastende familieforhold. Udadvendthed og kontaktstyrke kan i nogle tilfælde hjælpe barnet; omvendt kan en vis indadvendthed og tilbageholdenhed hjælpe det barn, der fx er i fare for at havne i kriminelle miljøer, hvor pågående adfærd er i høj kurs. Man kan således ikke pege på entydige træk, der fremmer resiliensen, men må vurdere hvert enkelt tilfælde i tilrettelæggelsen af det socialpædagogiske arbejde.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki