ødipuskompleks

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Sigmund Freud. Foto fra 1921.

Sigmund Freud. Foto fra 1921.

ødipuskompleks, psykoanalytisk begreb udformet af Sigmund Freud omkring 1900, navngivet efter den græske sagnfigur Ødipus, der dræbte sin far og giftede sig med sin mor.

Ødipuskompleks betegner en følelsesmæssig konfliktstruktur, hvis grundkomponenter er drengens incestuøse forelskelse i moderen, hans jalousihad mod faderen og hans angst for faderens repressalier. Hos pigen findes det samme kompleks med ombytning af faderens og moderens rolle (af Carl Gustav Jung kaldt elektrakompleks). I den normale psykiske udvikling kulminerer ødipuskomplekset i alderen 3-5 år.

Ifølge den klassiske teori fortrænger drengen ødipuskomplekset som følge af kastrationsangst (se kastrationskompleks), mens pigens ødipuskompleks går under pga. frustration over faderens manglende gengældelse af hendes erotiske følelser. Ved overvindelsen af ødipuskomplekset i femårsalderen indstiftes overjeget som psykisk repræsentant for den ydre forbudsinstans, mens selve komplekset lever videre i det ubevidste, hvorfra det er i stand til at præge personligheden som helhed. I voksentilværelsen kendes et mangelfuldt overvundet ødipuskompleks navnlig på et problematisk forhold til autoriteter.

Sigmund Freud postulerede i Totem og tabu (1912-13), at ødipuskomplekset kan føres tilbage til civilisationens begyndelse, hvor førerhannen i den såkaldte urhorde dræbtes af sine sønner, hvorefter disse i hans fravær alligevel var tvunget til at adlyde hans incestforbud som værn mod anarki. Loven sættes dermed i den døde fars sted, og fra dette punkt udvikles et samfundsmæssigt hierarki med symbolske fadererstatninger på både det politiske og det religiøse plan. Ifølge Freud er ødipuskomplekset "oprindelsen til religion, moral, samfundsmæssighed og kunst" såvel som "kernen i alle neuroser".

Freuds teori er blevet kritiseret for at være en generalisering af nogle særtræk ved den patriarkalske kernefamilie, og antropologer har begrundet kritikken gennem henvisning til andre kulturer, hvor denne organisation ikke fandtes.

Efter Sigmund Freud er teorien søgt forklaret ud fra polariteterne mellem mand-kvinde og barn-voksen, idet den ødipale konflikt antages at hænge sammen med barnets modstand mod at lade sig indpasse i den af disse polariteter frembragte rollestruktur bestående af far, mor, søn, datter.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
23/09/2012
Oprindelig forfatter
OAO
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki