• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

grandiose selv

Oprindelig forfatter Moehl Seneste forfatter Redaktionen

grandiose selv, psykoanalytisk begreb udviklet af den amerikanske læge Heinz Kohut i slutningen af 1960'erne. Ifølge hans teori er det grandiose selv et normalt psykisk fænomen hos det lille barn. For at forsvare sig imod erkendelsen af sig selv som lille og hjælpeløs udvikler barnet et kompensatorisk billede af sig selv som almægtigt, ufejlbarligt og perfekt — det grandiose selv — der besættes med narcissistisk libido.

Ordet grandios kommer af fransk grandiose 'storslået'.

Under normale omstændigheder vil det grandiose selv gradvis "tæmmes" og integreres i det realitetsorienterede jeg og give selvtillid og selvfølelse. I tilfælde af svære narcissistiske traumer — stærke, pludselige oplevelser af at komme til kort — vil det grandiose selv fikseres i sin oprindelige form med narcissistiske problemer til følge. Individet vil da huse urealistiske selvforestillinger om almagt og ufejlbarlighed alternerende med det modsatte, nemlig følelsen af utilstrækkelighed og skam. Se også narcissisme.