systemisk terapi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

systemisk terapi, psykoterapeutisk retning, der beskæftiger sig med behandling af dysfungerende grupper, fx familier eller skoleklasser. Grundantagelsen er, at gruppen normalt udgør et system i balance, samt at alle medlemmerne har en funktion i opretholdelse af denne. Hvis et gruppemedlem ændrer adfærd og dermed får en anden rolle i gruppen, vil det påvirke hele gruppen, der vil forsøge at genoprette den forstyrrede balance ved fx at presse det pågældende gruppemedlem tilbage i sin gamle rolle. Ændringer af systemet gennem terapeutiske interventioner kan ændre medlemmernes indbyrdes roller og adfærd og dermed skabe forandringer hos det enkelte medlem. Ved at påvirke familiesystemet kan man fjerne symptomer hos et enkelt familiemedlem (fx alkoholmisbrug, voldelig adfærd, spiseforstyrrelse). Skønt systemisk terapi ikke er en entydig retning, har den systemiske tankegang spillet en meget stor rolle fra slutningen af 1970'erne. Den dominerende retning er Milanoskolen, grundlagt af den italienske læge Mara Selvini-Palazzoli (1916-99). Se familieterapi.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
Moehl
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki