ADHD

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

ADHD, Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dækker forskellige grader af vanskeligheder inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Vanskelighederne skal forstås i samspil med risikofaktorer og beskyttende faktorer, som udgøres af karakteristika, begivenheder eller processer, som henholdsvis øger eller mindsker sandsynligheden for, at vanskeligheder, som kan være forbundet med ADHD, kommer til at udgøre et vidtgående problem for den enkelte. Risikofaktorer og beskyttende faktorer findes hos den enkelte person, i det nære miljø og i de sociale kontekster, hvor personen færdes. Vanskeligheder forbundet med ADHD kan således ændre karakter og sværhedsgrad afhængigt af livsforhold og de konkrete situationer, man befinder sig i.

Ikke alle, som oplever vanskeligheder i forhold til opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, opfylder kriterierne for diagnosen ADHD, men vanskelighederne kan alligevel være store og kan få betydelig indflydelse på den enkeltes udvikling og trivsel.

Forekomst og årsag

Det anslås, at ADHD forekommer hos op mod 5 % af en børneårgang, og at 1-2 % kan have meget svære vanskeligheder. Forekomsten hos voksne er mindre dokumenteret, men det anslås, at vanskelighederne fortsat vil være til stede i et eller andet omfang hos ca. 2/3 af dem, der opfyldte kriterierne i barnealderen.

Mennesker med ADHD kan i forskellig grad have vanskeligheder forbundet med:

Opmærksomhed

Vanskeligheder med opmærksomhed handler om, at man skal bruge meget mere energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk end andre mennesker. Vanskelighederne kan fx vise sig som:
● Koncentrationsproblemer
● Let afledelighed
● Problemer med at organisere
● Manglende overblik
● Glemsomhed

Aktivitet

Vanskeligheder med aktivitet handler om enten for meget eller for lidt aktivitet i forhold til situationen. Vanskelighederne kan fx komme til udtryk i form af:
● Fysisk uro
● Rastløshed og indre uro
● Manglende evne til at slappe af
● Tendens til at snakke meget
● Manglende initiativ
● Opgivende adfærd
● Tendens til at falde hen i egne tanker

Impulsivitet

Vanskeligheder med impulsivitet indebærer, at man ofte handler så spontant, at man ikke når at tænke sig om, før man taler eller handler, og dermed kommer til at gøre ting, der kan være uhensigtsmæssige i den givne situation. Vanskelighederne kan fx komme til udtryk i form af:
● Utidige reaktioner
● Tendens til at afbryde eller forstyrre
● Svarer før spørgsmålet er færdigt
● Svært ved at vente

ADHD ses oftere hos drenge end hos piger, med en fordeling på ca. tre drenge for hver pige. Der er endnu ingen klare forskningsmæssige svar på, om dette afspejler reelle kønsforskelle, eller forskelle i hvordan vanskelighederne kommer til udtryk og tolkes af omgivelserne.

Forudsætningerne for diagnosen ADHD er, at symptomerne har været til stede før 6-7-årsalderen i en længerevarende periode. De skal optræde i mere end en sammenhæng (fx hjem, skole og fritid). Derudover skal der være tale om en betydelig funktionsnedsættelse, som ikke kan forklares bedre ved andre forstyrrelser, såsom angst og depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme spektrum-tilstande) eller skizofreni.

ADHD kan indebære en forsinket udvikling, hvilket betyder, at især børn og unge fremstår mere umodne end deres jævnaldrende og dermed mindre parate til at imødekomme de forventninger, omgivelserne har til dem.

Hos børn og unge med ADHD er der en øget risiko for samtidig forekomst af kognitive forstyrrelser, herunder specifikke motoriske eller sproglige forstyrrelser og indlæringsvanskeligheder. Mange mennesker med ADHD kan endvidere have andre psykiske og/eller adfærdsmæssige vanskeligheder, såsom søvnforstyrrelser, adfærdsforstyrrelser, andre udviklingsforstyrrelser, angst og depression (se komorbiditet). Disse tilstande kan hos nogle betyde mere for den daglige funktion end selve ADHD-problematikkerne.

Årsagen til ADHD er fortsat underbelyst, men man antager, at et samspil af genetiske, sociale, psykologiske og miljømæssige faktorer kan være medvirkende til at udvikle ADHD.

Vanskeligheder og udfordringer forbundet med ADHD

Vanskelighederne forbundet med ADHD kan få indflydelse på den enkeltes udvikling, trivsel og muligheder for at leve det liv, man ønsker sig. Ofte er der store udfordringer i forhold til kommunikation og socialt samspil, og den enkeltes adfærd kan opleves som problemskabende af omgivelserne.

Hos børn vil vanskelighederne almindeligvis komme til udtryk i forhold til familien, dagtilbud, skole og fritidsliv. Opmærksomhedsvanskeligheder og problemer med koncentration kan være medvirkende til, at børnenes indlæring forringes, og at deres muligheder for at indgå i sociale relationer med jævnaldrende reduceres.

For unge vil vanskelighederne ofte blive synlige i relation til familie og netværk, i forbindelse med uddannelse eller når den unge flytter i egen bolig og selv skal håndtere hverdagen. Unge med ADHD kan også have en mere udpræget risikoadfærd end deres jævnaldrende, eksempelvis i form af ubeskyttet sex, brug af legale og illegale rusmidler, hasarderet kørsel i både ædru og påvirket tilstand og andre typer af mindre lovovertrædelser.

For voksne vil vanskelighederne ofte blive tydelige i forbindelse med større begivenheder, fx at stifte familie, blive skilt eller få nye, krævende arbejdsopgaver med mere ansvar. Mange voksne med ADHD har gennem deres liv udviklet mestringsstrategier, som betyder, at de relevante kompetencer til at løse udfordringerne enkeltvis er til stede. Problemerne opstår, når den samlede mængde udfordringer på en gang bliver større, end hvad den enkelte kan magte.

Mennesker med ADHD kan have behov for forskellige typer støtte fra omgivelserne, evt. via tilbud i deres kommune. Når der er tale om svære vanskeligheder, kan en del af løsningen bestå af medicinsk behandling. Omvendt kan mennesker med ADHD, der ikke stresses af for store krav, men får tilbudt en målrettet indsats og relevant støtte, udvikle kompetencer til at mestre de vanskeligheder, der kan være forbundet med ADHD.

For yderligere viden om sociale forhold forbundet med ADHD se www.socialstyrelsen.dk

For yderligere viden om sundhedsfaglig behandling af ADHD se www.sundhedsstyrelsen.dk

ADHD og tidligere betegnelser

Betegnelsen ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) stammer fra det amerikanske diagnosesystem DSM-V.

Betegnelsen har i dag erstattet tidligere betegnelser som fumler-tumler, MBD (Minimal Brain Damage eller Minimal Brain Dysfunction) og den nordiske diagnosebetegnelse DAMP (Deficits in Attention, Motor Control and Perception), der også omfattede børn med et kluntet bevægelsesmønster og sproglige vanskeligheder. MBD pegede på en hjernemæssig årsag, mens DAMP beskrev symptomerne.

I USA bruges også udtryk som MPD (Motor and Perception Deficits) og ADD (Attention Deficit Disorder), der i forskellige kombinationer svarer til ADHD. I WHO's internationale diagnosesystem ICD-10 betegner man lidelsen som en hyperkinetisk forstyrrelse.

MoHa og Kab

Litteratur anbefalet af Den Store Danskes brugere

Dorte Damm og Per Hove Thomsen: Børneliv i kaos. Om børn og unge med ADHD (Hans Reitzel, 2012)

Dorte Damm og Per Hove Thomsen: Et liv i kaos. Om voksne med ADHD (Hans Reitzel, 2011)

Carsten René Jørgensen: ADHD. Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse (Hans Reitzel, 2014)

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
26/03/2014
Kab
26/03/2014
Redaktionen
13/02/2014
Oprindelig forfatter
Kab
06/07/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki