• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

adfærdsterapi

Oprindelig forfatter NBAn Seneste forfatter Redaktionen

adfærdsterapi, psykologisk behandlingsform, hvis metoder bygger på behaviorismens syn på psykologien: Adfærd omfatter ikke blot synlige handlinger, men også tanker, følelser, forestillinger m.m. Enhver form for adfærd antages at være indlært som følge af miljøets påvirkninger, hvorfor der ikke er skarpe grænser mellem det sunde og det sygelige. Barndomsoplevelser kan i adfærdsterapi have en vis interesse, men det er først og fremmest her-og-nu situationen, der behandles. De anvendte metoder er udviklet fra laboratorieforsøg med dyr og mennesker, idet mennesket betragtes som et højerestående dyr, der har en del adfærdsformer til fælles med laverestående. Da metoderne også kan anvendes til uacceptable formål, stiller adfærdsterapi strenge krav til terapeutens personlige etik.

Fra 1920'ernes primitive opfattelse af "påvirkning-reaktion" har adfærdsterapi udviklet sig til en mere raffineret behandlingsform, hvor man især ser på konsekvenserne af en persons adfærd. I mange teknikker er det terapeutens opgave at fjerne eller ændre disse konsekvenser for at imødekomme klientens ønske om at styrke, svække eller eliminere en bestemt adfærdsform. Læren om konsekvensernes betydning for mennesket adfærd er især udviklet af den amerikanske psykolog B.F. Skinner.

En konsekvens kan være positiv i den forstand, at den er behagelig, eller at den fjerner noget ubehageligt. Den kan også være negativ, som når man fratager en person noget godt — eller når man tildeler fysisk straf. Straf er i adfærdsterapi opgivet pga. det uetiske heri og pga. uhensigtsmæssige bivirkninger.

Adfærdsterapi har især været anvendt med gode resultater over for fobier, tvangshandlinger og manglende selvtillid (se assertionstræning). I de senere år har den såkaldte kognitive adfærdsterapi vundet indpas. I denne arbejder man med klientens tanker, forestillinger, håb og frygt m.m., idet man antager, at også disse begreber er underlagt de indlæringspsykologiske lovmæssigheder.