eksperimentalpsykologi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

eksperimentalpsykologi, discipliner inden for psykologien, der i lighed med naturvidenskaber som biologi og fysik anvender kontrollerede eksperimenter som forskningsmetode. Som grundl√¶gger regnes tyskeren Gustav Theodor Fechner, der i midten af 1800-t. unders√łgte, hvordan simple oplevelser, fx af lydstyrke, afh√¶nger af de fysiske sansep√•virkninger. I Danmark blev eksperimentalpsykologien indf√łrt af Alfred Lehmann, der i 1886 fik oprettet et psykologisk laboratorium ved K√łbenhavns Universitet.

Betegnelsen eksperimentalpsykologi er udtryk for den v√¶gt, der i psykologiens ungdom blev lagt p√• at adskille denne nye videnskab fra spekulativ, filosofisk psykologi. Indtil 2. Verdenskrig blev eksperimentalpsykologien ‚ÄĒ med studiet af perception, opm√¶rksomhed, indl√¶ring, hukommelse og probleml√łsning som de vigtigste discipliner ‚ÄĒ anset for kernen i den videnskabelige psykologi. Det var s√•ledes inden for eksperimentalpsykologiens omr√•de, man diskuterede fundamentale sp√łrgsm√•l som fx, hvorvidt psykologien skulle besk√¶ftige sig med bevidstheden eller med individernes ydre adf√¶rd. Europ√¶isk eksperimentalpsykologi valgte overvejende bevidstheden som genstand, mens amerikansk eksperimentalpsykologi koncentrerede sig mest om adf√¶rden (se behaviorisme).

Siden 2. Verdenskrig er betegnelsen blevet mindre pr√¶cis, og den anvendes nu sj√¶ldnere. Det skyldes de metodologiske skillelinjers aftagende betydning. P√• den ene side har eksperimentelle metoder vundet indpas i hele psykologien, fx ogs√• i sprogpsykologi, socialpsykologi, personlighedspsykologi og udviklingspsykologi. Kliniske psykologiske test bygger ligeledes p√• eksperimentel metodik. P√• den anden side anvendes der i stigende omfang ikke-eksperimentelle (ofte ben√¶vnt naturalistiske) metoder inden for de klassiske eksperimentalpsykologiske discipliner. Mange vigtige psykiske f√¶nomener kan s√•ledes ikke unders√łges eksperimentelt, enten fordi de ikke kan fremkaldes under kontrollerede betingelser (fx kreative tanker og fejlhandlinger) eller pga. etisk uforsvarlighed (fx pinefulde og skr√¶mmende oplevelser).

Eksperimentalpsykologien er bl.a. blevet kritiseret for, at eksperimentel kontrol ofte giver fors√łgssituationer et kunstigt pr√¶g, der kan vanskeligg√łre generalisering af resultaterne, og for at udtrykke et naturvidenskabeligt ideal, hvis str√¶ben efter kvantitativ m√•ling og kontrol strider mod de psykiske f√¶nomeners sociokulturelle natur. P√• den anden side giver eksperimenter mulighed for betydelig sikrere slutninger om √•rsagssammenh√¶nge end ikke-eksperimentelle studier, uanset om der bruges kvantitative m√•linger eller kvalitative beskrivelser af observationerne.

De oprindelige discipliner inden for eksperimentalpsykologien har siden 1960'erne været inde i en fornyet udvikling, der bygger på anvendelse af computeren som model for de psykiske processer. Det samlende grundbegreb er kognition (erkendelse, tænkning); betegnelsen eksperimentalpsykologi er derfor stort set erstattet af kognitionspsykologi eller kognitiv psykologi. Se også kognitionsforskning.

 

Find b√łger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens n√łgleord. Artikler med et f√¶lles tag findes ved at klikke p√• tagget. N√•r du er logget ind, kan du tilf√łje tags og dermed skabe sammenh√¶nge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
MKB
Oprindelig forfatter
SFL
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki